/\

ANNONCE

Livsstil

Brug apps til at få nye venner

Selvom du rejser alene, vil du måske stadig gerne møde nye mennesker. Dating- og meetup-apps hjælper dig med at finde selskab og prøve noget andet end den typiske rejseplan.

Jeg har ikke noget imod at rejse og tage på sightseeing alene. Jeg nyder faktisk friheden til at lave lige det, jeg har lyst til, når jeg er på ferie. Jeg synes dog stadig, det er akavet at spise alene eller at tage i byen for at få en drink eller at gå på natklub alene”, siger Astrid Hofer, en journalist bosiddende i London.  

Astrid er ikke den eneste, der har det sådan – aftensmaden betyder meget for mange mennesker.  Men takket været Couchsurfing, MeetUp og Tinder kan du nu kontrollere din spiseoplevelse. For ja, selv dating-appen bruges også til at finde andre at spise eller gå på sightseeing med.   

Astrid har aldrig brugt Couchsurfing til indkvartering, men bruger appens event-funktion til at møde lokale og finde ting at lave. ”Et af mine bedste minder er fra en solotur til Paris, som blev bestilt i sidste øjeblik. Så snart jeg ankom, postede jeg en besked til gruppen om, at jeg var der alene og ville være glad for at møde folk, jeg kunne udforske byen med. Monica fra Los Angeles svarede med det samme, og vi mødtes til aftensmad samme aften og mødtes derefter hver aften, indtil vi skulle hjem. 

”En aften så vi fyrværkeri fra Montmartre, mens vi spise baguette og ost og delte en flaske fransk vin. Det var i 2012, og vi har stadig kontakt. Hvad jeg rigtig godt kan lide ved Couchsurfing-appen er, at de fleste på appen blot er på udkig efter venner eller nogle at tage på sightseeing med, spise mad eller gå på bar med”.

Christabel Lobo er freelance skribent og Hatha yoga lærer og bor i Washington D.C. og Mysuru, Indien. Hun har brugt Tinder samt dating-appen Hinge og den sociale netværks-/dating-app Bumble, både som solo-rejsende og når hun rejser med venner. ”Jeg foretrækker helt klart at gå ud og udforske byen sammen med andre, om det på et museum, i en park eller at mødes til en kop kaffe. 

”Jeg skriver altid på min profil, at jeg besøger en bestemt by og leder efter anbefalinger, så de ved hvilken samtale, de kan forvente, når vi matcher. I Los Angeles mødte jeg en lokal gadekunstner, der tilbød mig en guidet tur rundt i sit kvarter. Jeg fik mødt en masse andre kreative mennesker og opdagede nogle gemte perler, som selv min venner, der bor der, aldrig havde hørt om. Indtil nu er det en af mine bedste rejseoplevelser”, siger hun. 

 Du får se hvordan folk bor, spiser, arbejder og nyder livet.

Kendra Valentine er en brand-strateg fra Boston, der var i Berlin i en måned. ”Jeg var på en mission om ikke at være i et forhold, fordi jeg lige havde afsluttet et”, siger hun. ”Men fordi jeg ikke synes, det er så sjovt at spise alene, gik jeg ind på Tinder og skrev, at jeg besøgte byen og spurgte, om nogle kunne vise mig rundt og havde lyst til at spise aftensmad med mig

Hun endte med at chatte med en lokal. ”Jeg spurgte, om han kunne anbefale et sted at købe sneakers, og han tilbød at tage mig med hen til sin favoritbutik – så vi shoppede i Overkill, der er den bedste sneakersbutik i byen sammen med PP Berlin. Bagefter tog vi en drink på Zur Fetten Ecke og senere fik vi en Döner kebab – han kendte det bedste sted i området, Bagdad Bistro. Vi var sammen i flere timer og havde en virkelig god kemi”. 

Kendra fandt den perfekte Berlin-guide, og parret fandt hurtigt ud af, at de havde mere tilfælles end den samme smag for sneakers – så meget faktisk, at hun endte med at flytte til Berlin, og her tre år senere er de stadig sammen.  

En anden mulighed for rejsende er Meetup, en platform, hvor man kan møde folk og prøve alt lige fra surfing og skateboarding til madlavning og dans. Katja Hvenmark Nilsson er en gymnasielærer, der bor i Stockholm, og hun bruger appen både ved rejser, og når hun er hjemme.  

”Jeg er ikke bange for at gå på museer eller på sightseeing alene, faktisk foretrækker jeg det. Jeg bruger derfor mest Meetup i sociale miljøer. ”Hvis jeg går på natklub, så foretrækker jeg at komme sammen med en gruppe eller i det mindste at vide, at jeg har nogen at snakke med der”.

I New York City brugte Katja Meetup til at mødes med gruppen Fun and Fabulous Girlfriends of New York. ”Det er en gruppe kvinder, der mødes til brunch om søndagen, shopper sammen, mødes i sky-barer efter arbejde osv. Den anden gruppe, jeg mødtes med, hedder Shut up and Write – vi mødtes på caféer med vores bærbare computere og gjorde præcis det”, siger hun.

Meetup gav også Katja en af hendes bedste aftener på Manhattan – et flodkrydstogt. ”Der var 40’er tema, så alle var klædt i den stil. Der var et liveband, der spillede swing-musik, og folk dansede på dækket.  Jeg kiggede op, idet vi passerede Frihedsgudinden – det glemmer jeg aldrig”.

Katja er bevis på, at der ikke er noget bedre end at hænge ud med lokalbefolkningen for at få nogle fantastiske oplevelser. Rosie Bell, en britisk forfatter, der nu bor i Panama City, har ligeledes brugt Couchsurfings event-funktion til at komme på vandreture og gåture, deltage i madsmagninger, tage danselektioner med mere.

'Hvis jeg går på natklub, så foretrækker jeg at komme sammen med en gruppe eller i det mindste at vide, at jeg har nogen at snakke med der’

”Den hjælper dig virkelig med at fordybe dig i et nyt sted på en autentisk måde”, siger Rosie. ”Du får set, hvordan folk bor, spiser og arbejder, og endda hvordan de nyder livet. Hvis du rejser alene og er ivrig efter at møde folk, så er det en rigtig god måde at udvide dit sociale netværk på”. 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk