/\

ANNONCE

Ingen bekymringer, ingen ærgrelser, bare masser af tid til at slappe af og lade batterierne op. Foto: Shutterstock
Ingen bekymringer, ingen ærgrelser, bare masser af tid til at slappe af og lade batterierne op. Foto: Shutterstock

Livsstil

De 10 bedste afstresningstips til ferien

Når vi planlægger sommerferien, liver vi op ved tanken om at lægge trædemøllen bag os og kunne sparke skoene af. Her er nogle tips til at gør ferien virkelig afstressende.

Lad arbejdet blive derhjemme

Sørg for, at dine arbejdsopgaver er afsluttede eller uddelegerede til andre, før du forlader kontoret. Og gør det klart for kollegaerne, at det vil være næsten umuligt at få fat i dig, mens du er væk – og modstå fristelsen til at tjekke mails eller sms’er. 

Tag en pause før ferien

Hvis du afsætter en dag mellem din sidste dag på arbejde og din første feriedag, så får du en pause til at koble fra og føle dig udhvilet til rejsen.

Hvad vil du selv

Keder det dig til døde at ligge på stranden? Eller er det dit eget personlige mareridt at løbe fra seværdighed til seværdighed? Spørg dig selv, hvad du virkelig har lyst til, og planlæg ud fra det.

Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Læg billetterne og passene sammen på et sted, der er let at huske. Køb alt, hvad du skal bruge på turen, en uge før du tager af sted. Og husk vasketøjet! Der er ingen, der bryder sig om at tjekke ind på hotellet for at opdage, at deres pæneste tøj stadig ligger derhjemme. 

Gør huset klart

Der er ikke noget, der giver stress i lufthavnen, som at være bekymret for, om strygejernet stadig er tændt, eller om hoveddøren er låst. Lav en liste over alt det, der skal ordnes, før du rejser, og gennemgå huskesedlen en ekstra gang, før du smækker døren i.

Involver alle

De fleste af os rejser sammen med andre, så lad alle vælge mindst én udflugt hver – og glæd dig over de andres valg. Du bliver overrasket over de ting, der kan være sjove, når en anden viser vejen. 

Planlæg din rejse

Det værste for dit stressniveau er at styrte forsinket ud til lufthavnen, mens uret tikker, og du ikke ved, om du kan nå det. Planlæg turen til lufthavnen i forvejen, og afsæt lidt ekstra tid til eventuelle forsinkelser.

Hold transporttid på et minimum

Når du planlægger dit feriemål, så tænk lidt på, hvad der er i nærheden. Prøv at vælge et feriested, som tilbyder en god blanding af forskellige aktiviteter, så du ikke føler dig i vildrede eller føler en tvang til at ‘gøre’ noget.

Nyd tiden uden skema

Tag mindst en ‘fridag’, hvor intet er planlagt. En perfekt dag til at vandre lidt rundt i lokalområdet i dit eget tempo, opdage et spisested uden for den slagne vej og bare nyde hinandens selskab på ferien.

Vær fleksibel

Selv de bedst lagte planer kan somme tider gå galt, men hvis noget går galt, så prøv at improvisere ud fra det. Disse uventede øjeblikke kan ofte give dig dit livs oplevelse – historier, som du senere kan fortælle om i årene der kommer. 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk