/\

ANNONCE

Foto: Martin Håndlykken

Livsstil

Norske kulturoplevelser i 2020

Folk fra hele verden vil besøge norske museer, kunsthaller og koncertsale i 2020. Her er fem udstillinger og arrangementer, som appellerer til både øjet og nysgerrigheden.

Symfonisk Bowie

Med David Bowies ophold i Berlin fra 1976-79 fulgte albumtrilogien Low, Heroes og Lodger. Det fejrer Trondheim symfoniorkester med koncerten Bowie in Berlin. Den svenske dirigent Hans Ek står for arrangementet. Jenny Abrahamson, Moto Boy og Joanathan Johansson står for sangen. Bemærk, at der ikke bare spilles Bowie-sange, men også musik som inspirerede ham, f.eks. Kraftwerk, Lou Reed og Iggy Pop.

St Olav Festival Days

Borggården, Bispegata 5, 7013 Trondheim

Vis på kort

3. august 2020. Billetter: NOK 450 per person

Cherí Sambas måleri.

Global dystopi

I løbet af hele året kommer du til at se spændende kunst i det flotte museum på Tjuvholmen i Oslo. Året starter med udstillingen Appha Crucis – afrikansk samtidskunst, hvor 17 kunstnere fra syv afrikanske land samles. Denne udstilling indgår i en serie, som udforsker kunstscenen på forskellige kontinenter. Museet har inviteret kurator André Magnin. Udstillingsperiode: 31. januar – 17. maj 2020. Kurator Therese Möllenhoff ved Astrup Fearnley har skabt udstillingen Art About Architecture. Udstillingen handler ikke om kunst i arkitekturen, men viser værker, som tematiserer arkitektur. Udstillingsperiode: 12. juni – 6. september 2020. Den amerikanske kunstner Josh Kline skal udstille på museet fra den 2. oktober til 10. januar 2021. Værkerne viser kunstnerens dystopiske visioner af samfundets håndtering af teknologi og økonomi.

Astrup Fearnley Museum

Strandpromenaden 2, 0252 Oslo

Vis på kort

Festivalkunstner Joar Nango

Den norsk-samiske kunstner Joar Nango er valgt til årets fesrivalkunstner i Bergen. Det er Bergens kunsthals kuratorstab, som udpeger kandidaterne til arrangementet, og det regnes for en meget ærefuld opgave. Bergen kunsthal anser Nango for at være en af de mest relevante kunstnere i de seneste år. Nango er uddannet arkitekt fra NTNU i Trondheim, Bergen arkitekthøjskole og Weissensee Kunsthochschule i Berlin. Klimaspørgsmål, bærekraft og marginalisering af etniske grupper er nogle af de temaer, han berører. "Det sidste tiår har Joar Nango udviklet en imponerende interdisciplinær praksis," udtaler direktør Axel Wieder i Bergen kunsthal. Nango har haft udstillinger i Canada, Sverige, Danmark og Grækenland.

Bergen Kunsthall

21. maj – 16. august 2020

Videnskabsfestivalen i Trondheim

Dette er en international videnskabsfestival, som arrangeres af NTNU, og målet er at dele viden, som inspirerer. Internationalt førende forskere, opinionsdannere, musikere og kunstnere kommer til Trondheim i disse junidage. Blandt de store trækplastre i år kan vi nævne Stephen Fry, Donna Zuckerberg, Kalle Moene, Paul Collier og Robert Plant.

The Big Challenge

16. – 19. juni 2020. Festivalpas: 3.700 kr.

Foto: Bianca Emilia Fjellstad

Vinterfilm i Tromsø

At Tromsø står på hovedet under den årlige internationale filmfestival er en underdrivelse. Alle er ude at se film, spise og drikke. Der vises film flere steder, blandt andet udendørs på torvet. I 2019 var der hele 60.501 besøg på festivalen i en by med et indbyggertal på 71.590. På årets program er der både kort- og langfilm fra nordnorske regissører såvel som internationale. Festivalen har sit eget program for film fra nordområderne, Canada, Island og Sverige. Festivalen er også et mødested for filmfolk med konferencer og debatter. Er du selv filmskaber, kan du pitche en filmidé i finansieringsforummet North Pitch.

Tromsø International Film Festival

Tromsø

Vis på kort

13. – 19. januar 2020. Festivalpas koster 150 kr., og så kan du købe rabatkort, f.eks. koster tolv billetter 1.236 kr.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk