/\

ANNONCE

Fine Dining på Richmond Restaurant i Dublin.
Fine Dining på Richmond Restaurant i Dublin.

Mad & Drikke

Det nye irske køkken

Hvis du ikke kender noget særligt til det irske køkken, så har du chancen nu. En ny generation af unge irske kokke er nemlig ved at tage den grønne ø med storm med deres innovative køkken, baseret på sæsonens lokale irske råvarer.

Skaldyr i lange baner

Der er dømt skaldyr i lange baner på det sofistikerede Cliff Townhouse, en “restaurant-with-rooms”, som har til huse i et elegant georgiansk byhus fra det sene 1600-tal. Køkkenchefen Martijn Kajuiter, som har en Michelinstjerne på søsterrestauranten Cliff House Hotel i Ardmore i Waterford, er strengt taget ikke irsk (han kommer fra Groningen i Holland og flyttede til Irland i 2007), men hans råvarer er det helt afgjort. Hvad enten det så er Galway-østers, irsk hummer eller Yawl Bay-krabber, så er det irske råvarer, når de er bedst. Bestil en af skaldyrsplatterne til deling mellem to, og gør dig klar til en kæmpe oplevelse.

Cliff Townhouse

22 St Stephen's Green, Dublin 2,

Vis på kort

Lokal favorit

For nylig blev Dublins engang lidt lurvede Portobello-område udnævnt til at være et ‘up-and-coming foodie hotspot’ af New York Times, og at kvarteret har udviklet sig til et af de mest dynamiske områder i den irske hovedstad ses tydeligt på antallet af nye restauranter, der er åbnet de sidste par år. Vores yndlingssted er Richmond Restaurant, et lille hyggeligt spisested med en god lokal stemning. Al maden kreeres professionelt af køkkenchefen David O’Byrne (med en fortid på Mulberry Gardens og La Mere Zou), som har specialiseret sig i sin egen unikke version af ‘moderne irsk’ med fransk og italiensk accent.

Richmond Restaurant

43 Richmond Street South, Dublin 2

Vis på kort

Gastro-pub

The Exchequer er måske bedst kendt for sine prisvindende cocktails og glimrende vinkort, men også de kulinariske oplevelser er hele besøget værd. Med en mission om at fokusere på sund, frisk og solid mad, fremstillet af sæsonens råvarer som irsk kød, fisk fra de irske have og råvarer fra små irske producenter, er det ikke så overraskende, at The Exchequer har vundet adskillige priser og hele tiden dukker op på listerne over Irlands bedste gastro-pubber og restauranter.

The Exchequer

3-5 Exchequer Street, Dublin 2

Vis på kort

Traditioner med et twist

Med sin beliggenhed i en af de tre smukke spisesale med udsigt til Trinity Colleges grønne områder mærker man meget tydeligt, at man er i Dublin, når man er på Pig’s Ear. Menuen byder bl.a. på nye versioner af klassikere som Shepherd’s Pie of Slow Cooked Lough Erne Lamb og på Short Rib of Irish Beef, Mash Potato, Watercress, Parmesan & Radish. Kokken Damien Derwin er i det hele taget en sand mester, når det drejer sig om at give traditionelle irske retter et nutidigt twist. Resultatet er et af Dublins kulinariske highlights, som du ikke må gå glip af.

The Pig’s Ear

4 Nassau Street, Dublin 2

Vis på kort

Hold øje med ham

Dax bliver konsekvent omtalt som en af de bedste restauranter i Dublin, og forener det franske gourmet-cuisine med sæsonens irske råvarer i en uforglemmelig gourmet-oplevelse. Køkkenchefen Graham Neville blev kendt med Restaurant FortyOne, hvor han skabte sin egen økologiske køkkenhave som leverandør til restauranten, og vandt adskillige priser for sit kreative køkken, bl.a. den ansete Food & Wine 2014-pris for ‘Best Restaurant in Dublin’, ‘Best Chef in Dublin’ og ‘Best Chef overall in Ireland’. Neville kom til Dax i april 2017 under stor ståhej, og der er i det hele taget store forventninger til fremtiden for den lovende unge kok.

Dax Restaurant

23 Pembroke Street Upper, Dublin 2

Vis på kort

Sæsonens livretter

Denne bogcafé har med sin misundelsesværdig beliggenhed med udsigt over River Liffey og Ha’penny Bridge været en institution i Dublin siden 1970’erne. I 2006 åbnede den under nyt ejerskab som en restaurant, der lagde vægt på irske råvarer. Menuen er baseret på god gammeldags irsk mad, fremstillet af sæsonens råvarer næsten udelukkende fra irske producenter. Stedet drives af folkene bag den populære Woollen Mills, andre restauranter i gruppen er bl.a. Washerwoman og den helt nye gastro-pub The Legal Eagle, som specialiserer sig i traditionel irsk pub-mad.

The Winding Stair

40 Ormond Quay Lower, Dublin 1

Vis på kort

Irlands bedste

Spørg folk i Dublin om den bedste restaurant i byen, og de vil sandsynligvis nævne Chapter One. Under ledelse af den supertalentfulde kok og ejer Ross Lewis er restauranten bare blevet bedre og bedre, siden den åbnede på den ikke særlig fashionable Parnell Square tilbage i 1990’erne. I 2007 fik den sin Michelin-stjerne og blev udnævnt til Irlands bedste ved Irish Restaurant Awards i 2017. Med sit sats på sæsonens lokale råvarer, dyrket og fremstillet af irske landmænd og småproducenter, er Chapter One en restaurant, som sætter en berettiget stolthed i de irske traditioner.

Chapter one

18-19 Parnell Square N, Rotunda, Dublin 1

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk